HILDEN TIL SØS !
Havnerundfart med Jytte Hilden
Rundt til magtens øer
SLOTSHOLMEN, CHRISTIANSHAVN og HOLMEN
Turen fortæller politisk historie om Øresundstold, håndfæstninger, enevælde i 1660 og et demokrati fra 1849. SLOTSHOLMEN er magtens ø. En ø med 9 broer, kunst, museer, teater, nationalbibiliotek, rigsarkiv, et tøjhus, en Istedløve, en have så skøn og kvinder med kompas. Alt, hvad der hører magten til. Her har det politiske Danmark ligget i mere end 800 år. Her ligger Christiansborg med Folketinget, her holder monarken statsråd med sine minister, her bor Højesteret. Den lovgivende, udøvende og dømmende magt under et og samme tag.
Turen starter ved Gammel Strand, først forbi staruen af bisp Absalon, som grundlagde København i 1167, kig til grundlovens giver Frederik 7., bag kongen til hest ligger det tredie Christiansborg, videre går turen med Børsen til handel på højre hånd og Holmens Kirke med religion på venstre hånd, forbi Nationalbanken til pengeøkonomi og et vink til Knippelsbro, som har skiftet plads fem gange. Kurs mod Holmen, hvor flåden holder til. Dronningen bor på Amalieborg. Gennem Christianshavns smalle kanaler, en bydel som Christian 4. grundlagde. Direkte kurs mod Den sorte Diamant, Der Kongelige Bibilioteks nyeste bygning indviet i 1999, tilbage langs Bryghuset, under marmorbroen fra det første Christiansborg, udsigt til Thorvaldsens Museum og Slotskirken fra det andet Christiansborg. Assistenshuset, der huser Kulturministeriet ligger lige før turen om Danmark og den politiske magt slutter.
Sejler i april, maj, juni, august og september.
Ved firmature eller grupper: Henvendelse Arte Booking tlf. 38 48 14 00 eller
mail: booking@artebooking.dk
Bemærk, den pogivne pris er excl. bådleje, der afregnes direkte med DFDS Canal Tours